TILBUD TIL SKOLER & FORÆLDRERÅD

Vi vil gerne tilbyde jeres børn, at få kendskab til vores sport.

Judo betyder ”den milde vej” og er en kampsport for alle.

Vores tilbud til jer vil være, at i kommer og besøger os, i vores klub på Buen 4, 1. sal i Hjørring.

Det kan ses som et sjovt og anderledes alternativ til børnenes idrætstimer ude af huset/skolen.

Tilbuddet kan også anvendes af forældrerådet fra de forskellige klasser, hvis I mangler noget sjovt at lave med børnene.

Ideen er, at vi laver en sjov træning, hvor der grines, opleves og måske endda overskrides grænser - på den gode måde. 

Dag og tidspunkt skal aftaltes med en af vores trænere. Ring til klubben og aftal nærmere på 22225314.

Det praktiske:

Der kan i klubbens lokaler medbringes mad og drikke eller evt. en kage til efter træningen.

Der er omklædningsrum og toilet i klubben.

Vi har gier (dragter) til udlån.

Der kan/vil blive taget billeder, der bliver anvendt i forbindelse med promovering af klubben på sociale medier.



Besøg fra Hundelev Friskole

Et dejligt besøg af 21 elever og deres lærer.
Dette sagde elever og lærer:

Børnene:

- Fedt at prøve en kampsport
- Sjovt at kæmpe på en "venlig" måde mod sine klassekammerater
- Spændende
- Sjovt at "banke" læreren 

Læreren:

- Gode og ikke for aggressive øvelser/lege
- Gode til at hjælpe og vejlede alle eleverne
- Rigtig god planlægning af dagen

Udtalelse fra skolen:

"Et besøg hos Hjørring Judoklub var en lærerrig oplevelse for os hos Hundelev friskole! Det er nogle gode instruktører, som er gode til at forklare og vise de forskellige judogreb i børnehøjde. Det er tydeligt, at de ved hvad de laver og er erfarne i at undervise børn. Børnene får en god forståelse af hvad kampsport er og får samtidig lov til at prøve det på egen krop"-Marc Nørgaard - Lærer på hundelev friskole